Den Private Have

Urban Tree
september 20, 2023

Belægning med retning og rum


I midtjylland viser en privat villa, hvordan variation i betonfliser kan definere passage, ophold og helhed.

Fra indgangslågen mødes man af en sti af skarpkantede betonfliser der leder op mod huset og videre om til haven. De aflange formater skaber retning og understreger bevægelsen gennem uderummet. I opholdszonerne skifter belægningen karakter med større flader og bredere formater, der samler og skaber ro. På den måde opstår der en tydelig forskel mellem passage og ophold - uden at helhedsudtrykket brydes.

I haven folder belægningen sig ud i flere niveauer med hævet terrasse og trin i beton. Omkring udebadsområde fortsætter materialet og skaber sammenhæng på tværs af funktioner og opholdszoner.

Til projektet er der udviklet fliser i 4 formater samt trin. Variationerne er disponeret, så belægningen både leder, definerer og danner rum. De præcise, skarpe kanter står i kontrast til havens bløde, organiske bede og varme træflader. Resultatet er et levende og legende uderum, hvor funktion og æstetik hænger naturligt sammen.

Arkitekten har været tæt involveret i udviklingen af fliser, farve og formater, så materialet understøtter villaens arkitektur og det samlede udtryk.

Projektet viser, hvordan variation i formater kan gøre belægningen til et aktivt greb, der skaber bevægelse, retning og sammenhæng i uderummet.

  • Den Private Have
  • Den Private Have
  • Den Private Have
  • Den Private Have
  • Den Private Have

Privat have

Sted:
Midtjylland

Arkitekt:
Laban Arkitekter A/S

Opført:
2024

Den Private Have
Den Private Have
Den Private Have
Den Private Have

Har du et projekt, hvor specialfliser kunne være en spiller?