Det gamle postområde får nyt liv
Postbyen er et nyt, centralt bykvarter på det tidligere postområde ved Københavns Hovedbanegård. Området er udviklet som en tæt, bilfri bydel, hvor boliger, arbejdspladser og byliv bindes sammen af et varieret landskab med pladser, grønne lommer og opholdszoner. Byrummets formsprog henter inspiration i jernbaneterrænets spor, sveller og industrielle karakter, mens nye forbindelser åbner det tidligere lukkede område mod den omkringliggende by.
Til projektets udearealer har Aarhus Cementvarefabrik leveret specialfremstillede
plinte,
trappetrin og
navigationsskilte, der indgår som funktionelle og robuste elementer i det samlede landskabsarkitektoniske greb.
Postbyen er en ny bydel, der naturligt har været længe undervejs og været udført i flere etaper. Aarhus Cementvarefabrik har leveret til etape 2 med
Arkitema som landskabsarkitekt,
Møllerløkkegaard A/S som anlægsgartner og
Dansign A/S som vores samarbejdspartner på de robuste navigationsskilte i beton.