I Københavns Nordvest-vest ligger bykirken Tagensbo Kirke, som for nyligt har fået renoveret gårdrummet udenfor kirken. Matilde Petri Arkitekter har stået for udformningen og har skabt en genspejling i belægningen af kirkens karakteristiske og meget genkendelige facade fra 1970 tegnet af Hans Chr. Hansen.
Facadearkitekturen bliver gengivet i et miks af tegl og beton. Til projektet har Aarhus Cementvarefabrik leveret plinte, plantekummer, fliser som tværbånd og sveller samt trappetrin. Netop trappetrinene har fået en særlig detalje, der igen forener materialesammensætningen mellem tegl og beton. Som opmærksomhedsfelter på trinenes trædeflade er indstøbt runde markeringer af tegl, som så fint binder belægning, trin og facade sammen.
Vil du høre mere om specialelementer til dit projekt?
Snak med en projektkonsulent om din anlægsopgave. Lad os ringe dig op.